Power klar til at ansætte 50 i Herning
Nu skal man i gang med at ansætte personale, og det gælder alt lige fra kassemedarbejdere til salgsledere, skriver AOH.dk.
- Vi står og skal ansætte over 50 nye medarbejdere her i Herning. Interessen er allerede overvældende og spørgsmålene mange, så nu tager vi initiativ til et informationsmøde. Her får alle interesserede mulighed for at høre mere om Power og de 10 forskellige jobfunktioner, varehuset kommer til at tilbyde. Det bliver alt fra stillinger som sælger, salgsleder, supporter til lagermedarbejder og kassemedarbejder. Mange af stillingerne kan søges både som fuldtid og deltid, siger direktør Jesper Boysen.
Ved informationsmødet kan interesserede blandt andre møde Jesper Boysen, HR-chef Simon Frølich samt den kommende varehuschef og sælgere fra Powers andre varehuse.
Den nye Power i Herning åbner senest 1. november 2017.
Originalartikel